Mobbepolitik
  

Mobbepolitik for Helms Skole

 

Alle børn har ret til et værdigt liv – både mens de er børn og senere som voksne.

Mobning er et angreb på ovenstående.

For at kunne stoppe mobning, er det vigtigt først at definere hvad mobning er :

Mobning er systematisk forfølgelse gennem gentagne drillerier, ondskabsfulde øgenavne, aggressiv adfærd og udelukkelse fra fællesskabet.

Den eller de, der mobber, misbruger en social rolle og position til at nedgøre eller forfølge en anden person.  Den, der bliver mobbet, har svært ved at forsvare sig og mister dermed yderligere status. 

Selve mobningen opstår som regel i et forhold barn og barn imellem, eller mellem et barn og en gruppe børn. Det er kendetegnende ved at være pinefuldt og nedværdigende for det barn, det går ud over.

Mobning kan være verbalt, socialt, materielt (at få sine ejendele ødelagt), psykisk, fysisk.

Den norske mobbespecialist, psykolog Dan Olweus definerer mobning på følgende måde: En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.

Antimobbekonsulent Helle Rabøl Hansen har følgende definition: Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være.

Mobning og drilleri kan nogle gange blive forvekslet. Derfor er det vigtigt at forsøge at konstatere om man står overfor drilleri eller mobning.

Alle oplever drilleri og forsøger også at drille. Drilleri kan f.eks. være: humoristisk, kendetegnet ved en gensidighed, noget der sker i nuet og er kortvarigt, noget der udfordrer den andens grænser. Man skal dog sikre sig, at begge parter synes at drillerierne er sjove, ellers er man på vej mod mobning.

På Helms Skole har vi, på grund af skolens størrelse, gode muligheder for at blive opmærksomme på mobning. Dels ved at vi selv observerer mobningen; men også ved at forældre henvender sig til os, og gør opmærksom på problemet. Det hænder også, at elever fortæller, at de bliver mobbet  –  selvom de undertiden forveksler drilleri og mobning. Er der tale om mobning, vil den det går ud over ofte bagatellisere det – i hvert fald i første omgang.

Hvis en eller flere elever bliver mobbet, er det en opgave for de voksne at løse problemet.  Først og fremmest skolen skal her spille en fremtrædende rolle;  men skolen kan sjældent løse problemet alene. Derfor vil problemløsningen ske i et samarbejde med klassens forældre. Forældre til såvel de der bliver mobbet, som de der mobber.

Helms Skole tolererer ikke mobning. Skolen skal være mobbefri, og gøre sit til, at mobning heller ikke finder sted i fritiden.

Hvad hjemmene angår, er det  vigtigt, at der i hjemmene tales pænt om klassekammerater og andre forældre.

Der er tre parter i mobning: Mobberen/mobberne – den/de mobbede – de der ser på uden at gøre noget.

Man skal være opmærksom på, at der er nogle børn der både mobber og bliver mobbet.

Antimobbekonsulenterne har opstillet følgende faktorer, som påvirker tolerancegraden i en børnegruppe:

      -         Voksenfaktoren. (Forældreattituder. Forældresamarbejde. Personale.)

       -        Manglende sammenhæng i  gruppen (mobning som underholdning).

       -        Mediekultur. (Reality TV tendenser..f.eks.’at kunne blive stemt ud/hjem).  Kulturen på centrale    hjemmesider.

Typiske mobbeofre er børn der er: Mere ængstelige og usikre end elever i almindelighed. – Forsigtige, følsomme og stille børn. – Børn der græder eller trækker sig tilbage, når de bliver angrebet , eller eksploderer. – Har en mere negativ selvopfattelse end gennemsnittet.

Ifølge Dan Olweus er det almindeligt, at mobbeofret har en tæt kontakt med forældrene, der ofte har været overbeskyttende.

Signaler på at et barn bliver mobbet

Den mobbede vil være tilbøjelig til at:

      -        Blive passiv og trække sig ud af fællesskabet.

      -        Gå for sig selv og være alene i frikvartererne.

       -       Søge megen voksenkontakt.

       -       Gå tilbage i udviklingstrin.

       -       Udvise ringe selvtillid.

       -       Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.

       -       Komme for sent eller udeblive fra undervisningen

       -       Miste eller få ødelagt ting, tøj o.l.

       -       Klare sig dårligere fagligt.

       -       Være bange for at gå i skole.

Voksne omkring børnene skal være opmærksomme på ovenstående advarselssignaler; men ingen af signalerne peger i sig selv på mobning; men kan være forårsaget af andre ting. Men pludselige eller store forandringer i adfærden er vigtige tegn.

Handleplan omkring mobning på Helms Skole.

  1. Forebyggelse af mobning. F.eks. klasseregler, hvor der redegøres for hvordan man undgår mobning. Det kan f.eks.være, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles .

  2. Årlig trivselsdag på tværs af klasserne.

  3. Behandle klassens trivsel på forældremøde.

  4. Gennemgå samtlige klasser på hvert lærermøde.

  5. Samarbejde mellem skole og pasning.

  6. Drøfte trivslen på elevrådsmøder.

  7. Lade elevrådet afholde arrangementerne på tværs af klasserne.

  8. Arbejde med digital mobning i klasserne.

  9. Bliver vi i forbindelse med et lærermøde , eller på anden vis, klar over, at der er tale om mobning, aftaler vi en strategi.

  10. Klasselæreren er en vigtig person i denne strategi og tager efter aftale med skolelederen kontakt til forældrene til det mobbede barn og forældrene til den eller de der mobber.

  11. Hvis det ikke løser situationen vil skolelederen blive inddraget.

  12. Herefter vil der blive indkaldt til et møde med de implicerede forældre – et møde hvori skolelederen også deltager.

  13. Der kan derefter blive tale om at indkalde til et eller flere ekstra forældremøder, hvis vivurderer at problemet er en del af klassens kultur. På forældremødet lægges en strategifor, hvordan man kan komme mobberiet til livs og ændre klassens kultur.

   14.      Hvis det ikke lykkes at stoppe mobningen, er det Helms Skoles holdning, at det ikke er den, der bliver  mobbet, der skal finde en anden skole; men selvfølgelig den der mobber.

 

SKOLEMOBNING KAN - OG SKAL - STOPPES!

 

NB:   I efteråret 2016 vil vi afholde en række møder omkring mobning y66t med vores SSP konsulent Brian Sørensen. Det vil formentlig ske i forbindelse med forældremøderne.